Hovedprojekt

Hovedprojekt :

Et hovedprojekt er en viderebearbejdning af myndighedsprojektet hvor opgaven fastlægges og beskrives entydigt og med en sådan detaljeringsgrad, at det kan danne grundlag for endelig afklaring af byggetilladelsens betingelser, samt for tilbudsindhentning, kontrahering og udførelse.
Hovedprojektet omfatter bl.a. dokumentfortegnelse, byggesagsbeskrivelse, arbejdsbeskrivelser, tegnin­ger, tidsplan og tilbudslister.
I denne fase bistår vi som Jeres arkitekt- og byggerådgiver bl.a. i forbindelse med de mange beslutninger, der skal træffes ned til mindste detalje såsom materialevalg, budget, udbudsform osv.
Dette sker i tæt samarbejde med de involverede øvrige tekniske rådgivere som f.eks. ingeniør, landskabsarkitekt og landinspektør.
Med et udarbejdet hovedprojekt er Jeres byggeprojekt beskrevet ned til mindste detalje og I har et entydigt grundlag for indhentning af tilbud hos entreprenører.

 

Tilbage til Arkitekt- og byggerådgivning