Skimmelsvampe

Skimmelsvampe

Vi  hos Huskonsulenterne har i samarbejde med Dansk Bygningsanalyse nu mulighed for at undersøge om der er skimmelsvampe i Jeres bolig.
 
Definition
 
Skimmelsvampesporer er alle steder. I naturen og i vore bygninger. Vi kan ikke forhindre sporer fra skimmelsvampe i at forekomme inden døre. Det vil sige, at sporer aflejres på områder, hvor der er naturlig ventilation, f.eks. i tagkonstruktioner. Men er der ingen fugt til stede, er der ikke mulighed for liv. Så skader opstår kun, når der trænger vand ind i bygninger, og bygningsmaterialer opfugtes. Endvidere hvis fugtprocenten i rummene bliver for høj på grund af manglende ventilation, og udluftning og derved opfugter bygningsdelene.
 
At bo i en bygning med fugt og skimmelsvamp er forbundet med øget risiko for at udvikle helbredsmæssige problemer som f.eks. hoste, luftvejsirritationer, astma og allergiske reaktioner.
 
Øget fugtpåvirkning af bygningsmaterialer kan forekomme i bygningsfasen, ved indtrængende vand i bygningen eller ved daglig brug i forbindelse med madlavning, badning, tørring af tøj etc.
 
Årsager til skimmelsvampeforekomster kan opdeles som følger:
  • Konstruktionsbetingede skader, f.eks. i tagkonstruktioner, ved kuldebroer og kældre m.m. 
  • Forurening, f.eks. støvbundne skimmelsporer, manglende rengøring etc.
  • Særligt biologisk aktive skimmelsvampe, der forekommer efter brand- og rørskader eller dårlige boligvaner.
  • Boligvaner - tørring af tøj inde, manglende udluftning, opvarmning m.m.
 
 
 
 
Skimmelsvampe